ENERGI

Foderets energigivende komponenter er nødvendige for hestens kropsfunktioner. Både bevægelsesapparatet og de indre processer i kroppen kræver energi som ”brændstof”.

Hesteejerens evne til at tilpasse foderplanen efter hestens behov har afgørende betydning for både hestens præstationer og dens velbefindende. Her ser vi på nogle vigtige aspekter, som berører hestens energibehov.

Energikilder
Energi fra fibre: Hestens vigtigste energikilde er stråfoder (græs, hø, wraphø, halm, mm.) Energien i disse foderstoffer udvindes i hestens tyktarm gennem cellulosegæring ved hjælp af mikroorganismer. Kulhydrater: Stivelse og sukker – findes naturligt i fx hø og også i tilsat form – som fx melasse og korn. Fedt: Findes i fx havre og gives også tilsat i form af vegetabilske olier.

Øget behov
Perioder med intensiveret træning indebærer altid et øget energibehov. De fleste hesteejere er klar over dette og lærer at tilpasse forøgelsen til hestens individuelle behov. Der er andre situationer, hvor det øgede energibehov kan være mindst lige så stort – samtidigt med at det ofte bliver overset. Ophold i streng kulde indebærer altid en kraftig forøgelse af energibehovet, som ofte bliver undervurderet. Mange hesteejere glemmer også, at kombinationen af vind og regn giver en stærkt afkølende effekt – som altså skal kompenseres med et øget indtag af energi. Hvis man ikke gør det, vil hesten nedbryde sit kropsfedt for at producere varme – hvilket gør, at den mister dette varmeisolerende fedtlag og ved fortsat kulde kommer den ind i en meget ond cirkel. Drægtighed, vækst og diegivning er andre processer, som er energikrævende. Energibehovet i drægtighedens afsluttende fase og det stærkt øgede behov ved diegivning bliver ofte undervurderet. Produktionen af mælk indebærer fx et kraftigt forøget behov for energi hos hoppen. I de tre første månederne efter foling er behovet særligt stort. Man regner med, at behovet for energi da fordobles i sammenligning med behovet i drægtighedens første måneder.

Forskellige energibegreber
Den måleenhed, vi anvender i Sverige til at måle energi, er MJ (megajoule). Vi vender tilbage til forskellige landes måder at angive energi på. Lad os først se nærmere på forskellige måder at definere energi på. Bruttoenergi – den varmemængde, der udvikles, når foderet forbrændes fuldstændigt. Fordøjelig energi – (DE) bruttoenergi minus energiindholdet i gødningen. Omsættelig energi – (ME) fordøjelig energi minus energien i urin og tarmgasser. Nettoenergi – (NE) omsættelig energi minus den energi, som spisning og fordøjelse kræver. I Sverige udtrykkes energiindholdet i foder i MJ omsættelig energi (ME). I fx Danmark og Norge angives behov og foderindhold i NE og i enheden FE (foderenhed), og i Frankrig angiver man også indholdet i nettoenergi. I Tyskland, England og USA anvender man fordøjelig energi som begreb. I USA anvender man Mcal (megakalorier) som energimål – hvilket også kan anvendes i visse andre lande. Desuden deklareres foderets energiindhold af og til som energi pr. kilo foder, nogle gange pr. kilo fodertørstof. Af ovenstående fremgår, at hesteejere, som anvender importeret foder, bør være opmærksomme på, hvordan indholdet af energi er deklareret. Protein angives oftest ikke i fordøjeligt, men kun råprotein i %.