FEDT

Fedt forekommer oftest som triglycerider, hvor tre fedtsyrer er bundet til glycerol. Det spaltes til frie fedtsyrer og glycerol, som hovedsageligt optages i tyndtarmen. Ligesom ved stivelse kan for store mængder fedt, som når at blive optaget i tyndtarmen, følge med videre til tyktarmen og forårsage fejlgæringer.

Fedt, der tilføres via foderet, spaltes af et enzym i bugspyttet, lipas. For at processen skal fungere, kræves der emulgeringsstoffer, som kommer fra galden. Hesten har ingen galdeblære, men galde tilføres hele tiden. Dette gør, at hesten ikke har mulighed for at fordøje store mængder fedt på kort tid. Tilvænning til fedt i foderet bør derfor ske langsomt, og anbefalet max er ca. 70-100 g fedt/100 kg kropsvægt og fodring, hvilket svarer til max 0,5 kg pr. fodring for en 500 kg hest.

Hesten anvender fedt som energikilde, og et overskud kan forårsage fedme. Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi som kulhydrater. Til hårdt arbejdende heste, der har brug for meget energi, er det positivt at tilføre fedt, idet det er et andet system i fordøjelsen, der fordøjer fedt sammenlignet med kulhydrater. Fedt anvendes også til at bidrage til en blank pels og til at bevare eller forøge hulden på heste, som skal tage på i vægt.

Fedtsyrerne linolsyre (omega 6), linolensyre (omega 3) og arachidonsyre regnes som essensielle, dvs. livsnødvendige. Hestens behov for fedt er ikke kendt, og heller ikke dens behov for de forskellige fedtsyrer. Anbefalingen lyder på mindst 0,5 % linolsyre af tørstoffet. For de fleste hestes vedkommende dækkes behovet inden for anbefalingen via grovfoderet.

Ekstra fedt tilføres lettest gennem vegetabilske olier. Olierne har forskellige fedtsyresammensætninger, men indholdet af energi er stort set ens. Man kan fodre hesten med de fleste vegetabilske olier, så længe de er af levnedsmiddelkvalitet. Fodrer man med ekstra fedt/olie, stiger behovet for E-vitamin.