HVORDAN KAN MAN FODRE HESTE MED TANDPROBLEMER, LØSE TÆNDER, ALDERDOM ELLER SKADER?

fodra-hast-tandproblem-1080x400-INT.jpg

Heste skifter deres mælketænder til permanente tænder i alderen fra ca. 2½ til 5 år. Det varierer meget fra hest til hest, hvor mange symptomer de får i den periode. Nogle mærker man ingenting på, og andre heste har større besvær. En del heste får problemer med at tygge, andre kan få lidt feber og generelt vise irritation fra munden. Ældre heste kan miste tænder og få ujævne bid med skarpe kanter, som besværer tyggemekanismen. Gigt i kæbeleddene besværer tygningen endnu mere. Den ældre hest har et øget behov for næringsstoffer. Ved skader, fx kæbefrakturer, kan tyggeevnen være midlertidigt nedsat. Ved alle typer problemer fra tænder og kæber er det vigtigt, at hesten får tilstrækkeligt med fibre og næringsstoffer i sig. Opblødte lucerne-pellets som grovfoderbase sammen med opblødte, komplette kraftfoder-pellets og eventuelt opblødte pellets eller opløsning af mineral/vitamintilskud giver hesten en fuldgyldig foderplan. En ældre hest har ofte behov for op til 15-20 % mere end den yngre hest, og foderet skal derfor beregnes efter alder. Mindst 1-2 gange pr. år bør en dyrlæge med uddannelse i hestetænder undersøge hestens tænder. Ældre heste og heste med ubalanceret bid kan have behov for hyppigere tandpleje. Dyrlægen foretager en individuel bedømmelse og lægger en behandlingsplan.

Svarforfatteren og Lantmännen KRAFFT bærer intet ansvar for eventuel økonomisk skade, hverken direkte eller indirekte, som kan opstå gennem anvendelse af brevkassen.